Fordi det kan vi bare i DcH Give.

Nye hunde

I DcH Give har vi valgt at tage nye hunde ind 3 gange om året. Der vil løbende blive annonceret på Facebook og på startsiden af vores hjemmeside.

Når du starter med din nye hund hos DcH Give, vil din hund enten skulle starte på et legestue eller hvalpehold. Hunde mellem 8 og 16 uger kommer på legestuehold. Hunde mellem 16 uger og 8 måneder kommer på hvalpehold. Alle hunde over 8 måneder kommer på unghundehold. Er du interesseret i at komme til rally-lydighed eller agility bedes du kontakte Emily, så finder vi en løsning i fællesskab.

Det vil dog blive vurderet, hvilket hold din hund skal starte på. Det er nemlig ikke altid vores grundregel med alderen kan benyttes. Baggrunden for at vurdere din hunds placering på holdene individuelt, er at vi ønsker så harmoniske hold som muligt.

Hvis du ønsker at starte på et af vores hold med din nye hund, bedes du kontakte Emily Kew på tlf. 3151 5414 eller mail formand@dch-give.dk. Hvis ikke du i første omgang får kontakt via telefonen, bedes du ringe igen senere eller skrive. Vores klub er baseret på frivilligt og ulønnet arbejde, og derfor kan der ikke garanteres kontakt i første omgang.

Når du betaler kontingent til klubben, betaler du for resten af kalenderårets varighed.

For at kunne starte på et af vores hold, kræver vi at hunden er vaccineret, når de starter i klubben. Der skal ligeledes være en lovpligtig ansvarsforsikring på din hund. Det er dog ikke nødvendigt at tegne en udvidet forsikring på hunden (af nogle kaldet en figurant-dækning), da du som medlem af DcH Give vil være dækket af vores kollektive forsikring, der dækker under træningen.

Hvis du vil læse mere om vores forskellige hold, kan du kigge under holdoversigten i menuen.